MEDLEMSBETINGELSER

DC FITNESS BOX

§ 1. Medlemskabet
Medlemskabet er en aftale mellem medlemmet og DC Fitness Box. Et medlemskab er personligt og kan ikke benyttes af andre end medlemmet – heller ikke familiemedlemmer. Ændringer i persondata som f.eks. navn, email, telefonnummer, bank, kontonummer mv., skal øjeblikkeligt meddeles til os i DC Fitness Box.
Medlemskabet giver adgang til at træne frit på alle de almindelige faste hold på ugeplanen.
Medlemsskabet giver ikke adgang til særlige bootcamps som Nordic Race osv. Dette skal købes udover.
Alle medlemskaber er løbende medlemskaber og dermed bundet af opsigelsesfristen i § 8.

§ 2. Ændringer
DC Fitness Box forbeholder sig ret til at foretage ændringer i udbud/tilbud af hold, holdtider og i betingelserne. Ændringerne kan tidligst træde i kraft 1 måned efter, at de har været annonceret på DC Fitness Box hjemmeside og SOME kanaler.

§ 3. Varighed
Et medlemskab er løbende og fortsættes til det opsiges i henhold til § 8. Årsmedlemskaber ophører automatisk ved udløb af den periode, der er betalt for. Et nyt årsmedlemskab kan efterfølgende købes til den på tidspunktet gældende normalpris. Årsmedlemskaber kan ikke opsiges før endt periode.

§ 4. Betaling
Ved oprettelse af et medlemskab tilknyttes et betalingskort. Herefter bliver den månedlige ydelse automatisk trukket fra medlemmets betalingskort i begyndelsen af hver kalendermåned. Betaling for medlemskab er inklusiv den moms, som DC Fitness Box betaler for medlemmets adgang til træningsredskaber, hold træninger, o.lign.

§ 5. For sen betaling
Betales den løbende ydelse ikke til den aftalte tid, udsendes et rykkerbrev til medlemmet og desuden opkræves et rykkergebyr på 100 kr. Hvis medlemmet ikke betaler senest 10 dage efter den angivne forfaldsdato, har DC Fitness Box ret til at ophæve medlemskabet uden yderligere varsel. Desuden forbeholder DC Fitness Box sig retten til at opkræve beløbet for den resterende del af den relevante betalings/bindings periode.

§ 6. Prisændringer
Prisændringer annonceres på hjemmesiden senest 45 dage før prisændringerne træder i kraft. Medlemmet er selv ansvarlig for at holde sig opdateret herom. Ønsker medlemmet herefter ikke at opretholde sit medlemskab, som følge af prisændringerne, er medlemmet berettiget til at opsige sit medlemskab efter proceduren i §8.

§ 7. Bero perioder
Medlemsskabet kan ikke sættes i bero. Så ønsker man en længere pause, skal medlemsskabet opsiges efter proceduren i punkt 8.

§ 8. Opsigelse af medlemskaber
Månedlige medlemsskaber kan til enhver tid opsiges med et varsel på løbende kalendermåned + 1 kalendermåned, medmindre andet er opgivet ved indmeldelse.
Års medlemsskaber kan ikke opsiges og udløber automatisk 1 år efter betalings datoen.
Opsigelse kan kun ske skriftligt og skal sendes til denne mail: kontakt@dcfitnessbox.dk
Så fremt der opstår tvivl om, hvorvidt et medlemskab er opsagt, skal medlemmet kunne vise en bekræftelse på sin opsigelse via en online bekræftelse.
Ens medlemskab er opsagt fra den dag opsigelses mailen er sendt afsted.

§ 9. Umyndige medlemmer
Er en person under 18 år eller umyndig kan medlemskab kun opnås, hvis en værge tegner et medlemskab for personen på værgens regning.
Man skal være fyldt 13 år, for at kunne deltage på DC Fitness Box holdtræning.
Børn, ledsaget af en forælder, må ikke opholde sig i trænings områderne.
Børn må gerne opholde sig i vores loungeområde stillesiddende.

§ 10. Helbredstilstand og personskade
Al træning sker på eget ansvar. Et medlem er selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos DC Fitness Box. Al træning på DC Fitness Box hold skal ske med sko på. DC Fitness Box tager heller ikke ansvar for personskader på et medlem som følge af ulykker, andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger. DC Fitness Box har ikke forsikring på medlemmer, derfor skal dette selv tegnes.
Dog bliver al hold træning varetaget af uddannede trænere som også har førstehjælps kurser.

§ 11. Værdigenstande
DC Fitness Box bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tingsskade. Det anbefales, at værdigenstande opbevares i træningsboxen.

§ 12. Afmelding af reservation og fremmøde
Da vi ønsker bedst mulige vilkår for vores medlemmer i forhold til hold booking er det vigtigt at man som medlem kun melder sig på hold, som man ved man kan deltage på.
Er et medlem forhindret i at benytte en holdreservation, skal der meldes afbud senest 5 timer før starttidspunktet. Såfremt dette ikke sker, vil der blive pålagt et gebyr på 59 DKK pr. gang. Betales dette gebyr ikke, har DC Fitness Box ret til at ophæve medlemskabet uden varsel.

Fremmøde skal ske senest 5 minutter før holdstart. Så alle er klar til starttidspunktet for træninger.

Alt til/afmelding sker via appen holdsport. Under DC Fitness Box.

§ 13. Doping
Det er ikke tilladt at bruge præstationsfremmende midler hos DC Fitness Box. Findes der bevis for dette bliver man bortvist og medlemsskabet ophører med det samme.

§ 14. Udelukkelse af medlem
DC Fitness Box kan, uden angivelse af grund, afbryde enhver aftale om medlemskab med øjeblikkelig virkning. I så fald tilbagebetales samtlige uudnyttede forudbetalinger. I tilfælde af væsentlig misligholdelse af medlemsbetingelserne eller ordensreglementet, som f.eks. doping, sker der imidlertid ikke tilbagebetaling.

§ 15. Ændring af medlemsbetingelser
DC Fitness Box kan ændre medlemsbetingelserne med et varsel på 45 dage. Ved væsentlige ændringer i medlems vilkårene, annonceres dette på hjemmesiden. Ønsker medlemmet herefter ikke at opretholde sit medlemskab, som følge af vilkårsændringerne, er medlemmet berettiget til at opsige sit medlemskab efter proceduren i § 8. DC Fitness Box har ret til at foretage sædvanlige ændringer i ordensreglement, holdaktiviteter, lokaler, udstyr og åbningstider.

§ 16. Kun adgang for holdtræning
Hos DC Fitness Box findes der kun holdtræninger. Disse træninger varetages altid af en af vores uddannede trænere. Dvs. der er ingen adgang til boxen hvis man ikke er med på holdtræning.

§ 17. Fortrydelsesret
Ved tilmelding har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret, hvis medlemskabet ikke er taget i brug jf. § 8. Hvis du imidlertid vælger en startdato, som ligger inden for 14 dage frafalder fortrydelsesretten ved startdatoen. Efter fuldført betaling findes der ingen returret.

§ 18. Varighed/Medlemskab
Et løbende medlemskab fortsætter indtil det opsiges af én af parterne i henhold til §8. Alle tilbudsmedlemskaber overgår automatisk til et månedligt medlemskab efter endt kampagneperiode.

§ 19. Kriterier for abonnementstræk
Før et træk via betalingskort kan forekomme, skal kortoplysninger stemme over ens med Nets’ kortdatabase. Betalingskortet skal være aktivt og det skal være muligt at gennemføre en transaktion på abonnementsbeløbet. Betalingskortet som benyttes til abonnementstræk, skal kunne lave transaktioner via Internettet.

§ 20. Opdatering af kortdata
Kortdata kan opdateres ved at give besked til DC Fitness Box.

Kunden er til enhver tid selv ansvarlig for at kortdata er korrekte. Overholdes dette ikke kan DC Fitness Box uden varsel inaktivere/afslutte medlemskabet.

§ 21. Medlemsbetingelsernes omfang
Ovenstående – samt accept af at træning sker på eget ansvar – gælder for alle medlemmer i DC Fitness Box, dvs. for holdtræning, privattimer/personlig træning, for medlemmer og ikke-medlemmer og andre til DC Fitness Box relaterede aktiviteter.
For yderligere oplysninger om priser og gebyrer henvises til DC Fitness Box på følgende hjemmeside (www.dcfitnessbox.dk).

Adresse
Grønningen 4, 4130 Viby Sjælland
med indgang via hjortevænget.
Informationer:
CVR nr.: 42612782
Følg os:

Personlig træning

Prøvetime

Årsmedlemsskab

Månedlig medlemskab